Det sker i Gudhjem
Tag del i kultur og sport oplevelser i gudhjem og på bornholm
Det sker i Gudhjem – og på Bornholm
Søger du en Det sker i Gudhjem – og på Bornholm – guide, skal du blot se med her. For Gudhjem og Bornholm er spækket med kultur og sport oplevelser hele sæsonen. Find inspiration til hvad du kan opleve her, og book din Bornholm overnatning på JANTZENS HOTEL.
Bornholm Kalender 2025
Her i vores Bornholm Kalender 2025 kan du se de mange sport- og kulturevents, der sker i løbet af året på Bornholm.
Uanset om du vil inspireres med kulturoplevelser eller vandreture, løb eller cykelløb, så finder du noget for dig på Bornholm.
18. april 2025 (Langfredag) - Halvmaraton Bornholm
Løb Halvmaraton Bornholm fra klippekyst gennem fantastisk natur med opløb på den flade side af øen. Halvmaraton starter ved Kunstmusset i Rø ved Gudhjem. 10 km løbet fra Klemensker. Opløb for begge distancer er på Rønne stadion.
3. maj 2025 - Salomon Hammer Trail
Hammer Trail er et af de hårdeste – og mest eftertragtede – trailløb på dansk grund. Som deltager får du lov at opleve udsigten over Østersøen og prøve kræfter med stierne på Bornholms klipper. Løbet finder sted hvert år i maj måned på Nordbornholm.
Distancerne er 8/17/25 km gang eller 8/17/25/50 km løb eller 50 miles løb.
20.-21. juni 2025 - Sol over Gudhjem Kokkekonkurrence
Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence, som hver sommer samler tusindvis af mennesker på havnen i Gudhjem.
Her kan du se stjernekokke dyste om de prestigefyldte priser, mens du selv går ombord i et overflødighedshorn af delikatesser og smagsprøver.
12.-14. juni 2025 - Folkemødet
Folkemødet er hele Danmarks politik-festival – en hyldest til demokratiet. Hvert år samler Folkemødet i Allinge på Bornholm borgere, beslutningstagere og organisationer til demokratiske debatter om vores fælles samfund.
2. juli 2025 - Softice Løbet
Softice Løbet i Gudhjem er Bornholms store sommermotionsløb, hvor hele familien kan løbe sammen.
Løbet afvikles i og omkring Gudhjem. Ruten er bakket og meget flot med start og mål på Gudhjem Havn.
Løbet er 6,9 km. Dog er der en kortere rute på 1,4 km for børn under 14 år.
Vil du gå rundt, så er du også velkommen til det, du skal dog være i mål senest efter 80 minutter.
4.-6. juli 2025 - Bornholm Rundt March
Den 125 km lange 3-dages Bornholm Rundt March karakteriseres som en af de mest spændende og fysisk krævende i Europa.
Størstedelen af ruterne følger Bornholms særprægede og naturskønne kyststrækninger, mens deltagerne samtidig når at opleve de fleste af øens maleriske byer.
Marchen er åben for alle, både individuelle og hold.
13. juli 2025 - Bisselineløbet Cykelløb
Bisselineløbet giver dig 4 cykelruter at vælge imellem: 10, 25, 60 og 98 km.
Alle ruter viser dig rundt i Bornholms skønne natur, og har vægt på det hyggelige og sociale samvær.
Tidligere blev løbet kaldt Bisseline- (for kvinder) og Bobbarrækusløbet (for mænd), men i dag kaldes det blot Bisselineløbet og er for både kvinder og mænd.
21.-25. juli 2025 - Etape Bornholm – Maraton på 5 dage
Etape Bornholm er nordens største etapeløb, hvor du kan løbe en maraton på 5 dage – eller blot en enkelt etape.
Du får det bedste af Bornholm: sandet, havet, klipperne, de lange seje bakker i bornholmernes egen skov, de vilde stigninger på Hammershus og to hurtige byruter.
Løbet tilbyder også 1/4 eller 1/2 maraton for børn, ungdom og 60+, deltagelse i enkeltetaper og hold-konkurrence.
Alle etaper starter kl. 18.00, så der er rig mulighed for at udforske Bornholm i løbet af dagen.
21. juli til 21. august 2025 - Bornholms Musikfestival
Bornholms Musikfestival har nu i 50 år gennemført en række koncerter på højt kunstnerisk niveau i blandt andet de bornholmske kirker til stor glæde for såvel fastboende som turister.
12. august 2025 - PostNord Danmark Rundt
Når PostNord Danmark Rundt skydes i gang 12. august 2025, bliver det på klippeøen i Østersøen, hvor Bornholm bliver vært for første etape af Danmarks store etapeløb.
Solskinsøen i Østersøen har aldrig før haft besøg af PostNord Danmark Rundt. Det sker nu.
Bornholm har en natur, der adskiller sig fra noget andet sted i Danmark, og er derfor en attraktiv cykel- og outdoordestination.
Så kom og se cykelrytterne suse afsted på de Bornholms veje – og bakker – omgivet af øens helt unikke natur.
14.-17. august 2025 - Wonderfestiwall
Oplev et brag af en musikfestival, når Wonderfestiwall byder på et slaraffenland af musik i Slotslyngen på Nordbornholm.
På Wonderfestiwall finder du masser af god musik, intimitet, charme og smuk bornholmsk natur.
Wonderfestiwallen byder på nogle af tidens største og mest aktuelle kunstnere, der med garanti giver dig et brag af en musik-oplevelse, du aldrig vil glemme.
24. august 2025 - Bornholm Rundt (på cykel)
Cykelløbet Bornholm Rundt er et 103 km motionscykelløb for alle, hvor alle former for cykler er velkomne – også el-cykler.
Løbet afvikles uden tidtagning. For ønskes er at alle deltagere får mulighed for at opleve øens smukke natur.
5.-14. september 2025 - Bornholm Craft Weeks
Hvert år kan du opleve Bornholm Craft Weeks og de mange kunsthåndværkere med særlige udstillinger, åbne værksteder, workshops, ferniseringer og meget mere.
Bornholm er kendt for sine mange dygtige kunsthåndværkere, som er med til at tegne billedet af en ø, hvor kvalitet og æstetik er i højsædet.
Og øen er den første ø i verden, der har fået title World Craft Region.
For med en flere hundrede år lang tradition for håndværk og velbevarede teknikker repræsenterer Bornholm innovative kunsthåndværkere, der arbejder i keramik, glas, tekstil, metal og træ.
12.-21. september 2025 - Bornholms Kulturuge
Bornholms Kulturuge er en kulturfestival, der finder sted over 10 dage i september hvert år.
Her kan du rundt omkring på hele øen opleve et væld af kulturelle events og oplevelser.
20. september 2025 - Almindingsløbet
Almindingsløbet er Bornholms traditionsbundne motionsarrangement i Danmarks femtestørste skov.
Almindingen er den ældste og smukkeste del af den vidtstrakte skov, der dækker en stor del af det indre Bornholm.
Alle kan være med i Almindingsløbet:
- 8 km. løberute
- 6 km. gå- og motionsløberute
- 2,6 km. gå- og motionsløberute eller
- 2,6 km børneløb.
Underlaget er skovstier og lidt asfalt. Ruterne er kuperede, spændende og en stor naturoplevelse.
Tag familie og venner med til en hyggelig dag i skoven.