Festlokaler Bornholm
Hold fest med overnatning og charme på JANTZENs i Gudhjem
Festlokaler Bornholm – til fester med overnatning
Hold din fest i vores festlokaler på Bornholm i JANTZENs charmerende omgivelser i Gudhjem, Danmarks eneste bjergby. Den skønne gårdhave, sal, pavillon og værelser står klar til dig og dine gæster.
Lad os sammen skræddersy det festarrangement, som du drømmer om.
JANTZENS festlokaler på Bornholm
Den grønne sal
I den hyggelige grønne sal midt i hotellets stueetage kan I samles om selve festmiddagen. Her er der god plads til op til 40-50 personer ved 4-5 borde.
Den smukke pavillon
Den charmerende pavillon ligger i forbindelse med salen og den skønne gårdhave. Her kan I sammen nyde morgenmaden – og velkomstdrink inden festen, hvis vejret ikke tillader den i gårdhaven.
Gårdhaven
I Gudhjems skønneste gårdhave er der ro og plads til at samles til velkomstdrink og snacks. Her er der også plads til en fælles aktivitet inden festen, hvis du ønsker det.
JANTZENs forslag til fester med overnatning på Bornholm
Forslag til din fest
14.00 Gæsterne ankommer og tjekker ind
17.00 Bobler og snacks i gårdhaven
18.00 Festmenu i den grønne sal
Gæsterne strækker ben og nyder gårdhaven
21.00 Kaffe/te fra buffet
21.30 Dans, bar med øl, vand og 3 drinks
00.30 Natmad
01.00 Godnat og tak for en herlig fest
07.00 Morgenbadning i Nørresand Havn
08-10 Morgenmad i restauranten
11.00 Tjek ud
Pris pr. person ved min. 40 personer:
650 kr pr. person for festmenu
Drikkevarer afregnes efter forbrug, og øvrige forplejning og værelser efter aftale.
Skal du fejre andre af livets højdepunkter?
Lad dig inspirere af mulighederne på JANTZENs HOTEL fest med overnatning.
Eller på vores søsterhotel Hotel Kysten i Hasle.
Det med småt
Fest på JANTZENs HOTEL frem til kl. 02.00 kræver samtidig leje af hotellets værelser.
Har I ikke brug for værelser, skal festen slutte kl. 22.30 af hensyn til hotellets øvrige gæster.
Reservation
Bookinger af møde, konference og selskaber (herefter arrangementer) er garanteret, når bookingen er skriftligt bekræftet og depositum betalt.
Afbestillingsregler
Annullering og ændring skal altid foregå skriftligt ved at sende en mail til booking@jantzenshotel.dk.
Ved afbestilling af arrangementet efter modtagelse af hotellets skriftlige bekræftelse af arrangementet, kan hotellet kræve en godtgørelse, der svarer til hele prisen for de bestilte ydelser.
Enhver form for reduktion i arrangementet på op til 10 pct. – herunder i antallet af deltagere eller i arrangementets tidsrum – skal rettidigt ske skriftligt, senest 30 dage før arrangementet finder sted.
Ved reduktion på mere end 10 pct. i antallet af deltagere eller ved reduktion senere end 30 dage før arrangementet skal finde sted, kan hotellet vælge:
- at gennemføre arrangementet med fuld betaling for enhver reduktion, der ikke er meddelt hotellet rettidigt på skrift, eller
- at betragte hele arrangementet som afbestilt og kræve en godtgørelse, der svarer til hele prisen for de oprindeligt bestilte ydelser.
Ved manglende fremmøde (no show) har hotellet krav på at tage fuld pris for hele arrangementet.
Betaling
Betalinger af arrangement kan foretages som bankoverførsel til:
Konto 8117 1448387
Swift kode: NYKBDKKK
IBAN: DK7181170001448387
Husk at oplyse dit bookingnummer i beskrivelsen på betalingsoverførslen.
Betaling af bestillinger på arrangementsdagen
Betaling af ekstra ydelser bestilt på dagen for arrangementet kan ske med Visa, Dankort, Maestro og Mastercard. Vi benytter Quickpay som leverandør af kortbetalinger.